Stress og udbrændthed

Mit udgangspunkt er, at stress er en proces og ikke en sygdom.

Sammen med dig undersøger jeg, hvordan du reagerer på omgivelsernes krav, og de krav du stiller til dig selv. Via den undersøgende samtale bliver du opmærksom på dine kropsreaktioner og din måde at tænke på, og får fornyet indsigt i dine følelsesmæssige reaktioner. Heri ligger nøglen til erkendelse og indsigt, hvilket er forudsætningen for at du kan tænke, handle og navigere på måder, der understøtter frem for at undergrave det liv, du gerne vil leve.

Hvis du er langtidssygemeldt pga stress, vil jeg bestræbe mig på, at vi sammen finder det rette tidspunkt at genoptage arbejdet på. Det indebærer muligvis, at vi laver en aftale med din leder om, hvad der skal til, for at du kan begynde på arbejdet i det tempo, der passer dig.