Udvikling af pædagogisk relationskompetence.
Der er i dag i fagkredse indenfor både social- og undervisningssektoren stor interesse for at komme nærmere en pædagogisk praksis hvor den øgede viden og erfaring indenfor den ressource- og relationsorienterede pædagogik kan komme til udtryk i den daglige pædagogiske praksis og i samarbejdet. Målet er at bidrage til deltagernes / institutionens bestræbelser i retning af at komme nærmere en kultur hvor fagpersonen tager ansvaret for relationen i forhold til børnene og at give deltagerne et løft i retning af et forbedret samarbejde.
Kurset vil tage udgangspunkt i bogen ”Pædagogisk relationskompetence” af Jesper Juul & Helle Jensen.
Kurset vil bestå af 4 dele:
1) En teoretisk del med oplæg, diskussion og erfaringsudveksling byggende på ovenstående, samt teori om assertion
2) En del hvor deltagerne får mulighed for at forholde sig undersøgende til deres personlige fundament ud fra begreberne lydighed , ansvarlighed og anerkendelse.
3) En del hvor deltagerne får mulighed for at forholde sig til, hvorvidt der i deres institution er interesse for at bevæge sig fra en lydigheds- til en ansvarlighedskultur.
4) En del med praktiske øvelser, hvor der arbejdes med hvordan den øgede viden og opmærksomhed kan omsættes i hverdagens praksis.
Der vil blive taget udgangspunkt i relationer pædagog barn / forældre & personale imellem og arbejdet udfra en anerkendende ressourceorienteret tankegang.
Kurset henvender sig til personalegrupper fra folkeskolen, dag og døgninstitutioner der er interesserede i at udmønte tankerne om pædagogisk relationskompetence i assertiv anerkendende ressourceorienteret pædagogik og samarbejde.
Kurset forløber over 1 lørdag fra 9.00 til 15.30 + 3 timers opfølgning en aften ca. 1 1/2 mdr. efter. Kurset kan rekvireres af institutioner.
<h4></h4>